Vuggestue starterpack

Det er en helt særligt tid, når dit barn skal starte i vuggestue, og der skal være en helt ny rutine i hverdagen.
Som forælder har du sikkert mange overvejelser op til indkøringen, og måske kan vi her give dig svar på et af dem – hvad skal man egentlig bruge til sit barn i vuggestuen.
Svaret afhænger selvfølgelig af, hvad institutionen selv har af tilbud, men vi har samlet en liste over de mest almindelige ting, man skal have klar til vuggestuestart.
Listen er i øvrigt udarbejdet af FOLA – Forældrenes Landsorganisation.
Pakkeliste til vuggestue og dagpleje
- Gummistøvler, hvis dit barn kan gå.
- Sko med god hælstøtte (hvis dit barn kan gå, ellers futter)
- Regntøj (I de kolde perioder kan det købes foret, ellers medbring en varm trøje til indenunder)
- Jakke
- Varm trøje eller vest
- Hjemmesko
- Savlesmække, hvis dit barn savler
- 3 sæt skiftetøj, fra inderst til yderst.
- Sutter med navn på (Som regel er det forældres eget ansvar at tage sutter med hjem og skolde dem, gerne dagligt)
- Tryghedsting (Bamse, sutteklud eller lignende, som skaber tryghed for dit barn og som lugter af hjemmet. Forsøg at skaffe to eksemplarer, så barnet kan have én i institutionen og én i hjemmet)
- Bleer (I nogle institutioner skal man selv skal medbringe det)
- Drikkedunk (Nogle institutioner efterspørger dette. Det er forældres ansvar at tage drikkedunken med hjem og rengøre den)
- Evt. barnevogn (Nogle institutioner og dagplejere ikke har barnevogne til rådighed. Forældre skal derfor selv anskaffe en institutionsvogn. Man kan vælge at bruge den man har i forvejen eller man kan købe en brugt model som står fast i barnets pasningstilbud)
- Evt. sovepose eller dyne.
Særligt til sæsonerne
- Særligt til sommeren
– Solhat
– Solcreme
- Særligt til vinteren
– Hue. Gerne en ekstra der kan ligge i institutionen.
– Vanter til leg udendørs. Køb mange på én gang og ikke de dyreste, da dette er en ting der forsvinder ofte. Heldigvis bruger de fleste pædagoger mere tid på børnene end at lede rundt efter forsvundne vanter.
– Overtøj.Ved lave temperaturer anbefaler vi flyverdragt, ved overgangstemperaturer er et godt bud et termosæt eller lignende.
– Sovetøj, gerne vanter, en tynd uld eller bomuldshue, køredragt eller andet. Nogle steder har de sovedragter til rådighed, så spørg inden du indkøber det.
Husk navn
Med mange børn og mange ting, der ligner hinanden, er det en rigtig god idé at sætte navn på alle de ting, der ‘bor’ i vuggestuen. Når der ikke er navn i, er der en stor risiko for, at tingene bliver væk. Så navn i tøj og ting er en stor hjælp for jer og pædagogerne. Så er det også let at afkode, hvis man er kommet til at tage noget med hjem, der ikke er ens eget.
Tip: Man kan købe navnelapper, som er lavet til at sætte på tøj m.m. De kan tåle masser af ture i vaskemaskinen, og så kan man også skrive en af forældrenes telefonnummer, så der både står barnets navn og et telefonnummer.