Forårsguide: Tøj og udstyr

Så er foråret endelig ankommet! Temperaturerne stiger støt og udendørs lege bliver lidt mere medgørlig. Men det danske forårsvejr kan også være lunefuld og både temperatur og vejrforhold svinger oftest hurtigt, så det er en god idé at klæde sit barn på til skiftende vejr.
Her kan I finde lidt tips og gode råd til, hvad man skal huske til forårsvejret, uanset om I skal på picnic i parken, cykeltur eller på udflugt i naturen.
Tøj og udstyr
Lag på lag giver bedre mulighed for at tilpasse sig og er at foretrække frem for tykkere materialer. Det gør det nemt at tilpasse sig vejret uden at skulle medbringe for meget skiftetøj. Brug overgangstøj og kombiner gerne både kort- og langærmede trøjer for fleksibilitet.
Åndbare materialer: De rette materialer sørger for at fugten kan fordampe og kroppen kan ånde, ligesom det gør det mere behageligt, når I opholder jer i solen. Derfor anbefaler vi naturlige produkter som fx uld, bomuld og hør.
Vandtætte, skridsikre sko er bedst til uventet regn (gerne op over anklen på glatte underlag).
Medbring tyndt og let regntøj i tasken (evt. med hætte eller en regnhat).
En god bæresele til de helt små eller en praktisk letvægts klap- eller barnevogn med dække, gør det lettere at komme bekvemt fra og til aktiviteter eller rundt på udforskning i naturen.
Sikkerhed
- Solcreme og solhat er også nødvendigt i forårsmånederne. Solen kan allerede være kraftig, så brug gerne solcreme med høj SPF.
- Lyset er heldigvis vendt tilbage, men overvej altid reflekser til cyklen eller regntøjet
Hygge
- Snacks, snacks, snacks. Medbring jeres favoritsnacks og godt med drikkevarer for at holde energiniveauet oppe under udflugterne.
- Tag et tæppe med i tasken eller vognen, så I har et hyggeligt sted at sidde udenfor – også hvis græsset er vådt.
- Sæsonen er oplagt til at drøne rundt på fortov og stier eller lære at cykle uden alt for varmt vejr, så husk at tage løbehjul, løbecykel eller cyklen med på turen – og cykelhjelm selvfølgelig.
Rigtig god fornøjelse!